En service fra
Det er analyse- og webbureauet TypoConsult, der står bag energivenligweb.dk. Formålet med vores analysesite er at sætte fokus på, hvordan du igennem optimering af din hjemmeside kan undgå unødvendigt energiforbrug ved at minimere mængden af data og derved reducere klimaaftrykket.
Det er vores håb, at vi herigennem kan være med til at øge bevidstheden om, hvordan virksomheder eller organisationer også online kan arbejde for at blive mere grønne og klimavenlige.
Har du spørgsmål eller brug for hjælp til at analysere din hjemmeside, så kontakt os.
Bestil sundhedsrapport
The Green Web Foundation
The Green Web Foundation er en nonprofitorganisation, der arbejder for at opnå et fossilfrit internet inden 2030. De har derfor udarbejdet en database, der lister hjemmesider, der dokumenteret bruger vedvarende energi. Databasen er indtil videre tilgået over to milliarder gange. The Green Foundation er involveret i flere andre projekter, hvor de blandt andet bidrager med data og viden. De har endvidere lanceret et Green Web Fellowship-program for at sætte fokus på klimaretfærdighed.
Læs mere om The Green Web Foundation
Disclaimer
Vi tager forbehold for de viste resultater. Internettet er dynamisk, og webløsningers omfang og indhold kan derfor være ændret fra en analyse til en anden. Resultatet har derfor karakter af en vejledende temperaturmåling, som ikke bør stå alene, når du tager beslutninger i forbindelse med udviklingen af din hjemmeside.
Værktøjet er tiltænkt dig, som er ansvarlig for en hjemmeside i en virksomhed eller organisation. Er du udvikler, anbefaler vi, at du benytter flere af de værktøjer, der er beregnet til formålet.
Analysen vurderer ikke hjemmesidens indhold, eller hvor meget indhold der må være på en side. Den ser udelukkende på potentialet for at optimere det indhold, der er, så siden fylder mindst muligt.
Vi gemmer analyseresultaterne til brug i vores videre forskning, så vi løbende kan forbedre og udvikle vores analysesite.