Kom i gang
Energyfriendlyweb

Optimer din hjemmeside, og minimer dit klimaftryk

Det er analyse- og webbureauet TypoConsult, der står bag energivenligweb.dk. Vi føler et ansvar for at bidrage til den grønne omstilling på vores fagområde. Det er derfor vores håb, at vi med vores analysesite kan være med til at sætte fokus på, hvordan virksomheder og organisationer også online kan arbejde for at blive mere grønne og klimavenlige.

Der mangler i dag redskaber og anvisninger

Digitalisering er en del af løsningen på klimakrisen, men vores digitale adfærd har også et energiaftryk. Vi oplever, at der i dag både mangler bevidsthed og konkrete anvisninger, der kan hjælpe dig som webansvarlig i en virksomhed eller organisation med at optimere jeres hjemmeside.

Derfor har vi på baggrund af vores erfaring udarbejdet et analysesite og formuleret vores bud på guidelines i forhold til, hvad en hjemmeside med fordel kan fylde. Vores analyseværktøj skal ses som første spadestik i arbejdet med at optimere din side, så du ikke sender unødvendige data afsted, der kræver unødvendig energi.

TypoConsult er med i DigitalLead for at gøre en forskel

Digitalt klimaaftryk er et komplekst område. Vi kan fx på nuværende tidspunkt ikke udregne det præcise klimaftryk for en hjemmeside, da der er for mange ubekendte faktorer. Silkeborg eller Singapore? Vi ved ikke, hvor brugeren sidder. Vi ved fx heller ikke om access points, dvs. computerne, der sender din hjemmeside rundt på internettet, bruger grøn strøm.

Vi er derfor en aktiv del af DigitalLead, som er en gruppe af virksomheder og institutioner, der alle arbejder med digital innovation. Her bidrager vi med vores viden og bliver sammen med førende forskere klogere på, hvordan vi blandt andet kan lave mere præcise beregninger til glæde for klimaet.

Læs mere om DigitalLead

Vi vil gerne høre fra dig

Har du spørgsmål eller indspark, vil vi meget gerne høre fra dig. Når det kommer til grøn omstilling, tror vi på, at vi kommer længst ved at samarbejde. Vi har brug for sammen at gøre en indsats, alle de steder vi kan.

Hvor meget må et website fylde?Energyfriendlyweb

Der er ingen facitliste til hvor meget et website må fylde. Men jo mindre data den fylder, des mindre strøm vil den bruge. Nedenstående tal kan benyttes som vejledende.

Over 1 MB
For tung
Under 1 MB
Acceptabelt
Under 500 kB
Godt
Under 250 kB
Rigtig godt

Kilde: TypoConsult